Klaus Høeck er en dansk lyriker, født i 1938 i København. Han blev student fra Sorø Akademi og læste siden filosofi ved Københavns Universitet. Han debuterede i begyndelsen af 1970'erne med den omfattende digtserie Rejse og har siden udgivet en lang række digtsamlinger. Siden 1989 har han været medlem af Det Danske Akademi.
Høeck forbindes med den såkaldte systemdigtning, hvor digtene bygges op efter faste, ofte matematisk inspirerede strukturer, der bærer hele værket. Karakteristisk for hans stil er ord, der deles over verslinjerne uden bindestreg, og et ordforråd, der blander naturvidenskab, teologi og alkymi med helt hverdagsagtige ting. Gennembruddet kom med det store digtværk Hjem fra 1985, og senere udgivelser som Heptameron, Palimpsest og Legacy viser den samme encyklopædiske ambition. Blandt hans tidlige bøger er Skygger og Canzone, mens In nomine fra 2001 er et af hans mest omfangsrige værker på knap 400 sider.
For sit forfatterskab har han modtaget en række anerkendelser, herunder Søren Gyldendal-prisen og Aarestrup-medaljen, begge i 1989, samt Kritikerprisen i 2008. Han er gift med litteraturforskeren Anne-Marie Mai og bor på Fyn, hvor han fortsat skriver og udgiver nye digte.