Sommerfugledalen

Sommerfugledalen er et digt af Inger Christensen (1935-2009), en af de mest betydningsfulde danske lyrikere i det 20. århundrede. Værket har undertitlen Et requiem og udkom første gang i 1991 på Brøndums Forlag. Denne udgave er udgivet af Gyldendal i 2008 og fylder omkring 35 sider.

Formelt er Sommerfugledalen en sonetkrans: femten sonetter i klassisk form med fjorten rimede linjer fordelt på to kvartetter og to terzetter. Den sidste linje i hver sonet bliver første linje i den næste, og den femtende sonet, mestersonetten, er sammensat af førstelinjerne fra de fjorten foregående. Den stramme komposition er karakteristisk for Inger Christensen, der ofte byggede sine værker over faste systemer og mønstre.

Sommerfuglene går igen gennem hele digtet, og gennem dem reflekterer jeget over forholdet til naturen, over livets gang og ikke mindst over dødens komme. Undertitlen understreger, at digtet også er en sørgesang, hvor skønhed og forgængelighed står side om side.

Inger Christensen er blandt andet kendt for digtsamlingerne det (1969) og alfabet (1981), og hun skrev også romaner og essays. Sommerfugledalen blev i 2006 optaget i den danske kulturkanon, og digtet findes i oversættelser til blandt andet engelsk, hvor det hedder Butterfly Valley: A Requiem. Komponisten Svend Nielsen har desuden sat musik til sonetterne.

Bogen er relevant for læsere af moderne dansk lyrik, for studerende og gymnasieelever, der arbejder med kanonlitteratur og sonetformen, og for alle, der søger en kort, men tæt komponeret tekst om natur og død.