Den store Gatsby

F. Scott Fitzgerald var en amerikansk forfatter, født i 1896 i St. Paul i Minnesota og død i 1940 i Hollywood. Han regnes som en af de vigtigste stemmer fra 1920'ernes USA, den periode han selv var med til at give navnet jazztiden, og han skrev både romaner og et stort antal noveller til amerikanske magasiner.

Fitzgerald slog igennem i 1920 med debutromanen This Side of Paradise, der gjorde ham berømt næsten fra den ene dag til den anden. Hans hovedværk er Den store Gatsby fra 1925, fortalt af Nick Carraway, der på Long Island bliver vidne til den mystiske millionær Jay Gatsbys forsøg på at genvinde sin ungdomskærlighed Daisy. Romanen skildrer rigdom, fest og social ambition, men også tomheden bag den amerikanske drøm, og den hører i dag til de mest læste og filmatiserede amerikanske romaner.

Senere fulgte blandt andet Tender Is the Night fra 1934, mens The Last Tycoon blev udgivet ufærdig efter hans død. Fitzgeralds ægteskab med Zelda Fitzgerald, hans egne problemer med alkohol og de økonomisk vanskelige år efter børskrakket i 1929 satte tydelige spor i både hans liv og hans forfatterskab. Hans anseelse voksede markant i årtierne efter hans død.