Homers Iliade

Homer er det navn, som allerede de gamle grækere knyttede til de to store heltedigte Iliaden og Odysseen, der regnes for begyndelsen på den europæiske litteratur. Om Homer overhovedet har levet, er stadig uafklaret. Nogle forskere placerer en historisk digter i 700-tallet før vor tidsregning, mens andre ser værkerne som resultatet af en lang mundtlig tradition, hvor omvandrende sangere fortalte og formede stoffet, før det blev skrevet ned. Sproget er overvejende jonisk græsk, og meget tyder på, at digtene er blevet til i det vestlige Lilleasien. Fortællingen om den blinde digter fra Chios stammer fra antikken, men kan lige så vel være et litterært billede som en kendsgerning.

Iliaden udspiller sig under den trojanske krig og kredser om Achilleus' vrede og dens følger, mens Odysseen følger Odysseus på den lange og omskiftelige hjemrejse til Ithaka efter krigen. Begge værker er skrevet på heksameter og skildrer en verden, hvor ære og skæbne vejer tungt, og hvor guderne optræder påfaldende menneskelige med kiv og egne interesser.

For antikkens grækere var digtene både skønlitteratur og en slags opslagsværk, og de har siden inspireret forfattere, kunstnere og arkæologer, blandt andre Heinrich Schliemann, der ledte efter det historiske Troja. På dansk findes værkerne blandt andet som Homers Iliade og Homers Odyssé.