Gösta Berlings saga

Selma Lagerlöf var en svensk forfatter, født i 1858 på herregården Mårbacka i Värmland og død samme sted i 1940. Hun uddannede sig til lærerinde i Stockholm og underviste i en årrække på en pigeskole i Landskrona, mens hun skrev på sin første roman. Gösta Berlings saga udkom i 1891 og blev, ikke mindst efter en positiv anmeldelse fra Georg Brandes, hendes gennembrud og et centralt værk i den svenske nyromantik.

Lagerlöf hentede ofte sit stof i Värmlands sagn og bondeliv og kombinerede realistiske skildringer med eventyrlige og religiøse motiver. Blandt hendes kendte værker er romanen Jerusalem og Nils Holgerssons forunderlige rejse, der oprindelig blev skrevet som en geografibog for svenske skolebørn. Kejseren af Portugalien fra 1914 handler om en fattig husmand, der flygter ind i forestillingen om, at hans datter er blevet kejserinde, da hun rejser til Stockholm og ikke giver lyd fra sig, og om hvordan sognet møder ham.

I 1909 blev Lagerlöf den første kvinde, der modtog Nobelprisen i litteratur, og i 1914 blev hun som den første kvinde optaget i Svenska Akademien. Hun engagerede sig desuden i kampen for kvinders stemmeret og hjalp flygtninge fra Nazityskland.