Jeg som aldrig har kendt mænd

Jacqueline Harpman var belgisk forfatter og psykoanalytiker, født i 1929 i Etterbeek ved Bruxelles og død i 2012. Hun skrev på fransk. Hendes far var jøde af hollandsk afstamning, og under Anden Verdenskrig flygtede familien til Casablanca i Marokko, mens en stor del af faderens slægt blev dræbt i Auschwitz. Efter krigen vendte hun tilbage til Bruxelles og begyndte at læse medicin, men et langt sygdomsforløb med tuberkulose afbrød studierne.

Hun debuterede som romanforfatter i 1950'erne og fik Victor-Rossel-prisen i 1959 for romanen Brève Arcadie. I 1960'erne lagde hun skrivningen til side, uddannede sig i psykologi og arbejdede siden som psykoterapeut og psykoanalytiker. Interessen for sindets mekanismer, hukommelse og identitet præger de romaner, hun begyndte at udgive igen fra slutningen af 1980'erne, blandt andre La plage d'Ostende og Orlanda, der fik Prix Médicis i 1996.

Hendes mest læste bog i dag er Jeg som aldrig har kendt mænd fra 1995. Den dystopiske roman handler om fyrre kvinder, der holdes fanget i et underjordisk bur uden at vide hvorfor, og om den yngste af dem, der aldrig har kendt noget andet liv. Romanen blev hendes første bog på engelsk og har i de senere år fundet et stort nyt publikum verden over.