En række små fortællinger om livet i en lille polsk provinsby i starten af 1900-tallet, fortalt gennem en dreng fra en lokal familie. For læsere af europæiske klassikere.
Bruno Schulz var en polsk-jødisk forfatter, billedkunstner og tegnelærer, født i 1892 i Drohobycz i det daværende østrigske Galicien, i dag Drohobytj i Ukraine. Han læste arkitektur i Lviv og kortvarigt i Wien, men vendte tilbage til hjembyen, hvor han i mange år underviste i tegning og sløjd på det gymnasium, han selv havde gået på. Han skrev på polsk, talte flydende tysk og levede næsten hele sit liv i den lille provinsby, som også blev det centrale univers i hans forfatterskab.
Hans debut, novellesamlingen Kanelbutikkerne fra 1934, voksede ud af breve, han havde skrevet til en veninde, og som forfatteren Zofia Nałkowska opfordrede ham til at udgive. Med et ekstremt billedrigt og drømmeagtigt sprog forvandler bogen en barndom i en jødisk købmandsfamilie til en fantastisk, mytisk verden, hvor faderen er en hovedskikkelse. Den blev fulgt af Sanatoriet under timeglasset i 1937, og året efter modtog Schulz Det Polske Litteraturakademis gyldne laurbær. Han regnes i dag for en af de store polske prosastilister i det 20. århundrede og illustrerede selv sine bøger.
Under den tyske besættelse blev Schulz tvunget ind i ghettoen i Drohobycz, og i november 1942 blev han skudt på gaden af en Gestapo-officer. Hans sidste roman, Messias, gik tabt under krigen, så forfatterskabet er lille, men har haft stor indflydelse på senere forfattere.
Bogpris.dk
