Anerkendelse

Anerkendelse er en filosofisk undersøgelse af et begreb, der fik fornyet opmærksomhed i 1990'erne: behovet for at blive anerkendt af andre. H.C. Wind tager udgangspunkt i G.W.F. Hegel og hans skelnen mellem selvopholdelse, altså det rene ønske om at overleve, og selvbevidsthed, som kun opstår i mødet med et andet menneske. Bogen viser, hvordan forholdet mellem de to har betydning for spørgsmålet om, hvad der overhovedet holder et samfund sammen.

Udgangspunktet er, at en række europæiske og amerikanske tænkere vendte tilbage til Hegel, efter at marxismen og andre store ideologier havde mistet deres greb. Wind gennemgår Hegels analyse af herre-træl-forholdet og sætter den i relation til statsteoretikere som Machiavelli og Hobbes. Derefter følger læsninger af nyere filosoffer, blandt andre Alexandre Kojève, Francis Fukuyama, Ernst Tugendhat og Axel Honneth, som hver på deres måde har bygget videre på eller kritiseret anerkendelsestanken.

En central pointe er, at anerkendelse adskiller sig fra magt: et menneske kan tvinges til at adlyde en stærkere part, men ikke til at anerkende den. Anerkendelse er dermed både en teori om konflikter og et bud på, hvordan de kan løses. Bogen knytter desuden diskussionen til demokratiet og spørger, om dets fundament er formel retslig lighed eller fælles værdier.

H.C. Wind har udgivet flere bøger på Aarhus Universitetsforlag, blandt andet om filosofisk og teologisk hermeneutik. Anerkendelse udkom i 1998 og fylder 315 sider. Bogen henvender sig til studerende og andre med interesse for filosofi, politisk teori og sociologi, der ønsker en grundig indføring i anerkendelsesbegrebet og dets rødder hos Hegel.