Giorgio Bassani var italiensk forfatter, digter, essayist og redaktør, født i 1916 i Bologna og død i 2000. Han voksede op i en velstillet jødisk familie i Ferrara, studerede litteratur ved universitetet i Bologna og blev efter racelovene i 1938 lærer ved den jødiske skole i Ferrara. Under krigen var han aktiv i den antifascistiske modstand og sad en periode fængslet i 1943, før han bosatte sig i Rom, hvor han boede resten af livet.
Bassani udgav sin første bog under pseudonym i 1940 og fik sit gennembrud med novellesamlingen Cinque storie ferraresi, der vandt Premio Strega i 1956. Som redaktør på forlaget Feltrinelli stod han også bag udgivelsen af Giuseppe Tomasi di Lampedusas Leoparden i 1958. Hans mest kendte værk er romanen Haven med Finzi-Contini fra 1962, der fik Viareggio-prisen og blev filmatiseret.
Størstedelen af forfatterskabet samlede han under titlen Il romanzo di Ferrara, en række værker om byens jødiske og kristne borgere i tiden under fascismen, skrevet i en stil præget af erindring og moralsk eftertanke. Heriblandt er den korte roman De guldindfattede briller fra 1958, der skildrer, hvordan jøder og homoseksuelle skubbes ud på samfundets kant i slutningen af 1930'erne. Romanen blev filmatiseret i 1987.