Den sidste ulv

Den sidste ulv er en kort roman af den ungarske forfatter László Krasznahorkai, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2025. Værket udkom på ungarsk i 2009 under titlen Az utolsó farkas og er siden oversat til flere sprog, på engelsk som The Last Wolf. Den danske udgave er oversat af Morten Østergaard Rasmussen.

Hovedpersonen er en tidligere filosofiprofessor, der er gået i stå i både karriere og liv og tilbringer tiden med at drikke. Ud af det blå får han tilbudt et opdrag som skribent for en spansk provins, der ønsker omtale. Under opholdet hører han om egnens sidste ulv og bliver optaget af at finde ud af, hvad der egentlig skete med den. Fortællingen bevæger sig mellem Berlin og Spanien og handler om skyld, om menneskets forhold til naturen og om det moderne menneskes rodløshed, skrevet med både mørke og tør humor.

László Krasznahorkai er født i 1954 i Gyula i det østlige Ungarn og regnes for en af de mest betydelige nulevende europæiske forfattere. Han debuterede med romanen Satantango i 1985, og flere af hans bøger, blandt andre Satantango og Modstandens melankoli, er filmatiseret af instruktøren Béla Tarr. Hans romaner er kendt for lange, krævende sætninger og et dystert, men ofte komisk blik på verden. Svenska Akademien begrundede Nobelprisen med, at hans værk midt i apokalyptisk rædsel bekræfter kunstens kraft.

Den sidste ulv udkom på forlaget Sisyfos i 2024 som hæftet bog på 83 sider, efter at forlaget tidligere har udgivet Modstandens melankoli og Satantango på dansk. Det korte format gør bogen til en oplagt indgang til forfatterskabet for læsere af eksperimenterende europæisk litteratur.