Albert Camus

Albert Camus var en fransk forfatter, filosof og journalist, født i 1913 i Algeriet, der dengang var fransk koloni, og død i 1960. Han voksede op under fattige kår i Algier, men fik alligevel plads på universitetet, hvor han blev ramt af tuberkulose, som fulgte ham resten af livet. I 1940 flyttede han til Frankrig, og under Anden Verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen og skrev for undergrundsavisen Combat.

I romaner, skuespil og essays vender Camus igen og igen tilbage til spørgsmålet om, hvordan mennesket kan leve i en verden uden en given mening. Gennembruddet kom i 1942 med Den fremmede, hvor den følelseskolde Meursault efter sin mors død dræber en mand på en strand i Algier og stilles for retten. Romanen er en af de mest læste i det tyvende århundrede. Samme år udkom essayet Sisyfos-myten, der udfolder hans tanker om det absurde. Senere fulgte romanerne Pesten fra 1947, om en by ramt af epidemi og fællesskabets betydning, og Faldet fra 1956.

Camus blev ofte regnet til eksistentialisterne, men brød i 1952 med Jean-Paul Sartre efter en offentlig polemik. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1957 og omkom tre år senere ved en bilulykke i Frankrig.