Aleksej Navalnyj

Aleksej Navalnyj (1976-2024) var en russisk jurist, antikorruptionsaktivist og oppositionspolitiker, der i mere end et årti var den mest fremtrædende kritiker af Vladimir Putins styre. Han blev født den 4. juni 1976 i Butyn uden for Moskva, voksede op i militærbyer, hvor faderen var officer, og uddannede sig i jura og finansiering. I 2010 opholdt han sig et semester ved Yale University som World Fellow. Navalnyj blev kendt i slutningen af 2000'erne, da han som minoritetsaktionær i store statsejede selskaber begyndte at afdække og offentliggøre mistanker om korruption på sin blog. I 2011 stiftede han Fonden til Bekæmpelse af Korruption (FBK), hvis videoundersøgelser af den russiske elites ejendomme og formuer blev set af millioner. Samme år prægede han betegnelsen "svindlernes og tyvenes parti" om regeringspartiet Forenet Rusland, et udtryk der blev et slagord for protestbevægelsen efter parlamentsvalget i 2011.

I 2013 stillede Navalnyj op til borgmestervalget i Moskva og fik omkring 27 procent af stemmerne, et resultat der cementerede hans position som oppositionens ledende figur. Samme år og igen i 2014 blev han dømt i to sager om økonomisk kriminalitet, den såkaldte Kirovles-sag og Yves Rocher-sagen, som han selv og internationale observatører betegnede som politisk motiverede. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt senere, at retssagerne havde været vilkårlige. Dommene betød, at han blev nægtet at stille op til præsidentvalget i 2018. Den 20. august 2020 blev han alvorligt syg under en flyvning fra Tomsk til Moskva og lå i koma, først på et hospital i Omsk og siden på Charité i Berlin, hvor han blev behandlet. Laboratorier i flere lande konkluderede, at han var blevet forgiftet med nervegiften novitjok. Trods faren valgte han at vende tilbage til Rusland den 17. januar 2021 og blev anholdt i lufthavnen.

Herefter fulgte en række retssager, der gradvist forlængede hans fængselsstraf: først blev en tidligere betinget dom ændret til fængsel, i 2022 fik han ni år for bedrageri, og i august 2023 blev han idømt 19 år for ekstremisme. I samme periode blev FBK erklæret ekstremistisk og opløst i Rusland. Navalnyj modtog Europa-Parlamentets Sakharov-pris i 2021, og dokumentarfilmen "Navalny" om forgiftningen vandt en Oscar i 2023. I december 2023 blev han overført til straffekolonien IK-3 i Kharp nord for polarcirklen, og den 16. februar 2024 meddelte de russiske fængselsmyndigheder, at han var død efter at have fået det dårligt på en gårdtur. Han blev 47 år. Myndighederne angav naturlige årsager, mens hans familie, tilhængere og en række vestlige regeringer holdt den russiske stat ansvarlig for hans død.

Navalnyj begyndte at skrive sine erindringer kort efter forgiftningen i 2020 og fortsatte arbejdet i fængslet i form af dagbogsnotater og breve, som blev smuglet ud. Bogen udkom posthumt den 22. oktober 2024 og på dansk samme dag som Patriot - Min historie hos Politikens Forlag. Hans enke, Julia Navalnaja, medvirkede til at færdiggøre manuskriptet. Bogen skildrer hans opvækst i Sovjetunionen, vejen ind i politik, forgiftningen og årene bag tremmer, og den er oversat til en lang række sprog. Navalnyj efterlod sig sin hustru og deres to børn, Daria og Zakhar.