Spring til indhold
Bo Lidegaard

Bo Lidegaard

Bo Lidegaard er en dansk historiker, dr.phil., forfatter og tidligere chefredaktør. Han blev født i 1958 i Godthåb, det nuværende Nuuk, og blev cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1984. Herefter fulgte en lang karriere i udenrigstjenesten med poster i blandt andet Genève og Paris, og senere var han departementsråd og ambassadør i Statsministeriet, hvor han stod i spidsen for klimasekretariatet. Fra 2011 til 2016 var han ansvarshavende chefredaktør for Politiken.

Som forfatter skriver han især om Danmarks historie og udenrigspolitik i det 20. århundrede. Han debuterede med disputatsen I kongens navn om diplomaten Henrik Kauffmann, og hans største udgivelse er den todelte biografi om Jens Otto Krag. Blandt de øvrige værker er Kampen om Danmark 1933-1945, H.C. Hansens liv og tid og En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Landsmænd fra 2013 om de danske jøders flugt i oktober 1943 er udkommet i en lang række lande.

Han har blandt andet modtaget Søren Gyldendal Prisen og Gyldendals Faglitterære Pris og er Ridder af Dannebrog. Med Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund vender han blikket mod Grønlands lange historie og vejen til nutidens samfund.

Bøger af Bo Lidegaard