Spring til indhold
Gunilla Wolde

Gunilla Wolde

Gunilla Wolde (1939–2015) var en svensk børnebogsforfatter og illustrator, født i Göteborg. Hun gik på Berghs reklameskole og studerede derefter på Konstfack i Stockholm fra 1961 til 1965 med vægmaleri som speciale, hvorefter hun arbejdede som selvstændig tegner og forfatter. Hun døde i 2015 på Öland.

Hun er især kendt for de små billedbøger om Totte og Emma, som på dansk hedder Totte og Lotte. Den første kom i 1969, og serien voksede til en lang række korte hverdagshistorier om alt fra at bade, bage og rydde op til at gå til lægen eller i børnehave. Wolde skrev både tekst og tegninger, og med en enkel fortællestil og genkendelige situationer ramte hun de helt små læsere. Bøgerne er oversat til 14 sprog og har i Danmark opnået status som småbørnsklassikere. I midten af 1990'erne var hendes bøger blandt de mest udlånte på de svenske biblioteker, og i 2025 havde filmen Lotte & Totte: Min første ven premiere.

Ud over Totte- og Emma-bøgerne skrev hun billedbøger til førskolebørn, dokumentariske bøger om heste og ungdomsromaner fra hestemiljøer. Den store Totte- og Lotte-bog, som Carlsen udgav i 2020, året efter at serien fyldte 50, samler for første gang alle de 20 oprindelige historier i ét bind.

Bøger af Gunilla Wolde