Spring til indhold
Hakon Mosbech

Hakon Mosbech

Hakon Mosbech (født 1981) er en dansk journalist, medieudvikler og forfatter. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har en kandidatgrad i journalistik og international politik fra Syddansk Universitet og Columbia University. Tidligere har han arbejdet som journalist på Politiken og Euroman og været vært og redaktør på P1-programmet Mennesker og medier.

I 2012 var han en af de fire stiftere af Zetland sammen med Lea Korsgaard, Silke Bock og Jakob Moll. Mediet begyndte som et digitalt forlag og blev senere en medlemsbaseret digital avis, kendt for sin satsning på oplæste artikler. Hos Zetland havde han gennem årene en række centrale roller, bl.a. som redaktør, økonomiredaktør, chef for lyd og medlem af ledelsen. Efter Bonniers opkøb af Zetland skiftede han i 2026 til DR, hvor han er udviklingsansvarlig for DR Verificerer.

Hans bog Vågne timer udkom i 2025 på Zetlands forlag. Den udspringer bl.a. af hans egne erfaringer med et for intenst arbejdsliv og handler om, hvordan arbejdslivet kan blive markant bedre. Med afsæt i forskning, eksempler fra arbejdspladser og personlige fortællinger udfordrer bogen forestillingen om, at travlhed og lange arbejdsdage er nødvendige for at være produktiv, og den diskuterer bl.a. pauser og firedagesuger.

Bøger af Hakon Mosbech