Moby Dick
Herman Melville

Herman Melville (1819-1891) var en amerikansk forfatter, født i New York, og regnes i dag som en af de største skikkelser i amerikansk litteratur. Han voksede op i en velansét familie, men faderens tidlige død efterlod familien i økonomisk usikkerhed. Efter forskellige job inden for bank og undervisning gik han til søs, blandt andet på et hvalfangerskib i Stillehavet, og oplevelserne derfra blev grundlaget for hans forfatterskab.
Han fik succes med sydhavsromanerne Typee og Omoo, der byggede på hans ophold blandt polynesere. Hans senere og mere ambitiøse bøger blev derimod dårligt modtaget, og efter flere skuffelser holdt han i praksis op med at skrive prosa for et bredt publikum. De sidste mange år arbejdede han som toldinspektør i New York, og ved sin død var han næsten glemt.
Hovedværket Moby Dick fra 1851 skildrer kaptajn Ahabs besatte jagt på den hvide kaskelothval, der engang tog hans ben. Romanen blander eventyr, filosofi, religion og detaljeret viden om hvalfangst. Først i 1920'erne, efter at den efterladte fortælling Billy Budd var udkommet, blev Melville genopdaget, og Moby Dick fik status som en klassiker. Også novellen Skriveren Bartleby er blevet et af hans mest læste værker.
Herman Melville