Johannes V. Jensen (f. 1873)

Johannes V. Jensen var en dansk forfatter, født i 1873 i Farsø i Himmerland og død i 1950 i København. Han voksede op i en stor søskendeflok i et dyrlægehjem præget af faderens interesse for naturvidenskab; også søsteren Thit Jensen blev forfatter. Efter studentereksamen fra Viborg Katedralskole læste han medicin i København, men opgav studiet efter tre år for at hellige sig skrivningen. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur.

Forfatterskabet er stort og spænder over romaner, noveller, digte, essays og artikler. Han skildrede sin barndomsegn i Himmerlandshistorierne, og med Digte fra 1906 var han med til at forny dansk lyrik med prosadigte uden fast metrik som Paa Memphis Station. Han skrev også en lang række korte prosastykker, som han kaldte myter, og i romanserien Den lange rejse fortalte han menneskehedens udvikling fra istiden og frem. Mange kender desuden hans sangtekster som Hvor smiler fager den danske kyst.

Hans mest berømte værk er romanen Kongens Fald, der udkom i tre dele i 1900–01. Den følger studenten Mikkel Thøgersen, hvis liv forløber parallelt med Christian 2.'s skæbne, og er kendt for sit intense, sanselige billedsprog. Romanen er optaget i Danmarks kulturkanon, og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske den til århundredets bedste danske roman.