Spring til indhold
Katherine Diez

Katherine Diez

Katherine Diez er en dansk influencer, kulturdebattør og tidligere litteraturanmelder, født i 1989. Hun blev kendt gennem sociale medier, hvor hun især skrev om litteratur, og fra 2018 til 2022 var hun tilknyttet Berlingske som freelanceskribent med klummer og boganmeldelser. Hun har også skrevet for magasinet Elle.

I begyndelsen af 2024 blev hun genstand for en omfattende mediesag, da det kom frem, at passager i flere af hendes klummer, anmeldelser og opslag lignede tekster skrevet af andre. Berlingske gennemgik hendes artikler og konkluderede, at der var muligt plagiat i 13 af de 94 tekster, hun havde skrevet for avisen. Diez erkendte selv offentligt, at hun havde arbejdet sjusket og uden at angive sine kilder, og kaldte sagen sin største professionelle lærestreg.

I oktober 2024 udkom hendes selvbiografi I egen barm på forlaget People's. Her udtalte hun sig for første gang udførligt efter plagiatsagen og fortalte desuden om sin opvækst og om livet i mediebranchen. Bogen skabte stor offentlig debat, blandt andet om privatlivets fred for personer, der omtales i den, og fik en blandet til lunken modtagelse hos anmelderne. Den er blevet nævnt som et dansk eksempel på genren misery lit. Bogen blev trykt i nyt oplag kort efter udgivelsen.

Bøger af Katherine Diez