Spring til indhold
Lisbeth Wulff

Lisbeth Wulff

Lisbeth Wulff (født 1972) er en dansk skuespiller, manuskriptforfatter og forfatter. Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1997 og har siden spillet på en lang række københavnske scener. På tv er hun blandt andet kendt som Pia i alle fire sæsoner af Borgen og fra hovedrollen som Tina i serien Ambassadøren.

Satire og komik fylder meget i hendes arbejde. Hun var den ene halvdel bag DR's satireserie I Hegnet, som gav hende en Robert-nominering, og hun har medvirket i Live fra Bremen. Siden 2010 har hun været tekstforfatter på Rytteriet, hvor hun står bag den populære figur Trines mor, og i 2020 instruerede og skrev hun DR2's julekalender Jul med Trines mor. Hendes første bog, Du forstår ikke din egen mor fra 2017, er i samme ånd bygget op om en række telefonsamtaler.

I 2024 udkom Kattens bog – en hyldest, som hun har skrevet sammen med sin mand, skuespilleren Rasmus Botoft. Parret blev katteejere ved et tilfælde, og med udgangspunkt i deres egen kat fortæller de med humor og varme om kattes kulturhistorie, sanser, sundhed, kost og liv i hjemmet, krydret med anekdoter om katte og deres mennesker.

Bøger af Lisbeth Wulff