Spring til indhold
Malene Sølvsten

Malene Sølvsten

Malene Sølvsten var en dansk forfatter af fantasy, født i 1977 i Brønderslev i Nordjylland og død i oktober 2024. Hun havde en kandidatgrad i international økonomi og handel fra Copenhagen Business School og arbejdede som fuldmægtig i Finansministeriet, indtil succesen som forfatter gjorde det muligt for hende at skrive på fuld tid.

Hun debuterede i 2016 med Ravnenes hvisken, første bind i en trilogi med rødder i nordisk mytologi. Bogen blev samme år nomineret til Læsernes Bogpris og vandt i 2017 Orla-prisen. Trilogien blev afsluttet i 2018, og samme år modtog hun Edvard P. Prisen. Serien fandt et stort publikum, ikke mindst blandt unge læsere, og er udgivet i flere lande, herunder Tyskland og USA. I Tyskland fik hun ungdomsbogsprisen Buxtehuder Bulle.

Universet fra Ravnenes hvisken udvidede hun med flere selvstændige fortællinger, blandt andet Verden styrter og Livets blod. Høstnat hører ligeledes til denne række af spin-offs, hvor hun vender tilbage til den mytologiske verden fra hovedserien. I 2023 udgav hun desuden Spående vølve, som hun selv illustrerede. Blandt de forfattere, hun nævnte som inspiration, var Lloyd Alexander, J.K. Rowling og Suzanne Collins.

Bøger af Malene Sølvsten