Sigrid Undset

Sigrid Undset var en norsk forfatter, født i 1882 i Kalundborg og død i 1949 i Lillehammer. Hendes far var den norske arkæolog Ingvald Undset, og hendes mor var dansk, men familien flyttede til Kristiania, da hun var barn. Efter en årrække som kontorassistent debuterede hun i 1907 med Fru Marta Oulie, og hun slog igennem med romanen Jenny i 1911. De tidlige bøger handler ofte om kvinder i byen og om de konflikter, der opstår, når de bryder med vante kønsroller.

Hendes mest kendte værk er Kristin Lavransdatter, en trilogi udgivet 1920–1922 og bestående af Kransen, Husfrue og Korset. Den følger en kvinde i 1300-tallets Norge fra barndom til død og skildrer kærlighed, ægteskab, skyld og tro med stor historisk detaljerigdom. Middelalderen var også rammen om hendes romanværk om Olav Audunssøn. I 1928 modtog Undset Nobelprisen i litteratur som en af de første kvinder.

Undset konverterede til katolicismen i 1924, og troen fik stor betydning for hendes senere forfatterskab. Hun var en markant modstander af nazismen, og da Tyskland besatte Norge i 1940, flygtede hun via Sverige til USA, hvor hun fortsatte sin kritik. Hun vendte hjem efter krigen.