Lev Tolstoj (1828–1910) var en russisk forfatter og tænker, der regnes blandt verdenslitteraturens største romanforfattere. Han blev født på familiens gods Jasnaja Poljana syd for Moskva i en adelsslægt, studerede uden at tage eksamen og gjorde tjeneste i hæren, blandt andet under Krimkrigen. Han slog igennem i 1850'erne med den selvbiografisk prægede trilogi Barndom, Drengeår og Ungdom.
Hans hovedværk er Krig og fred, skrevet i 1860'erne, som følger en række adelige familier i årene omkring Napoleons felttog mod Rusland i 1812. Romanen veksler mellem store krigsskildringer og nære beskrivelser af kærlighed, familieliv og søgen efter mening, og Tolstoj indlægger undervejs sine egne overvejelser om historiens drivkræfter. Den udkommer på dansk i flere bind, blandt andet som Krig og fred 1+2. Senere fulgte Anna Karenina (1870'erne), om en gift kvinde, der bryder med samfundets normer for kærligheden.
Efter en dyb religiøs og moralsk krise skrev Tolstoj i sine senere år især filosofiske og religiøse skrifter, hvor han tog afstand fra vold, kirkens magt og privat ejendom. Han forsøgte at leve enkelt som en bonde, og hans tanker om ikke-vold fik betydning langt ud over Rusland. Han døde i 1910 på jernbanestationen i Astapovo efter at have forladt sit hjem.