Spring til indhold
Harry Whittaker

Harry Whittaker

Harry Whittaker er en britisk forfatter og den ældste søn af bestsellerforfatteren Lucinda Riley, der døde i 2021. Han har spillet en central rolle i at føre morens forfatterskab videre og har efterhånden også markeret sig med sine egne bøger.

Allerede mens Lucinda Riley levede, skrev de sammen børnebogsserien Guardian Angels, som på dansk udkommer i serien Englevenner med titler som Emil og drømmeenglen og Alfred og legetøjsenglen. Da Riley døde uden at have fuldført den sidste bog i den populære serie om De syv søstre, påtog Whittaker sig opgaven. På grundlag af morens notater skrev han Atlas: The Story of Pa Salt, der udkom i 2023 og afsluttede fortællingen om den gådefulde Pa Salt og hans adoptivdøtre.

Han har siden omarbejdet flere af Rileys tidlige romaner, som oprindelig udkom under hendes tidligere forfatternavn. Den skjulte skønhed er en af dem. Romanen følger Leah, der vokser op i et beskedent hjem i Yorkshire og senere bliver en berømt fotomodel, men som indhentes af familiehemmeligheder og af en fortid, der fører tilbage til to polske søskende under Anden Verdenskrig. I 2026 udkommer hans første selvstændige roman, Orlando, hvor antikvarboghandleren Orlando Forbes fra De syv søstre-universet er hovedperson.

Bøger af Harry Whittaker