Knut Hamsun

Knut Hamsun var en norsk forfatter, født Knud Pedersen i 1859 i Gudbrandsdalen og død i 1952. Han voksede op under fattige kår i Hamarøy i Nordland, fik kun sporadisk skolegang og levede i sine unge år af skiftende arbejde, bl.a. under to ophold i USA. Hans gennembrud kom i 1890 med romanen Sult, der foregår i Kristiania og skildrer en sulten ung skribents indre liv med en intensitet, som var ny i nordisk litteratur.

I alt skrev Hamsun over 40 bøger, mest romaner, men også skuespil og digte. I 1890'erne fulgte bl.a. Mysterier, Pan og Victoria, der dyrker det subjektive og psykologiske og regnes som forløbere for den moderne roman. Senere skiftede han retning mod brede skildringer af bygdeliv og samfundsforandringer, og romanen Markens grøde fra 1917 var baggrunden for, at han i 1920 modtog Nobelprisen i litteratur.

Hamsuns eftermæle er delt. Under Anden Verdenskrig støttede han åbent den tyske besættelsesmagt, og efter krigen blev han dømt til at betale en stor erstatning til den norske stat. Hans sidste bog, Paa gjengrodde Stier, udkom i 1949. Forfatterskabet bliver fortsat læst og diskuteret som et af de mest betydningsfulde i nordisk litteratur, og hos os findes han blandt andet i Gyldendals klassikerkasse.