Øvelser i mørke
Naja Marie Aidt

Naja Marie Aidt er en dansk digter og forfatter, født i 1963 i Aasiaat i Grønland, hvor hun boede de første år af sin barndom, inden familien flyttede til København. Hun debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung og har siden skrevet digte, noveller, dramatik, sangtekster, børnebøger og et filmmanuskript. Hun boede i en længere årrække i New York.
Aidt er kendt for en stram og præcis stil, hvor tilsyneladende små hændelser bringer hverdagen ud af balance og presser personerne ud i situationer, de ikke kan styre. Novellesamlingen Bavian gav hende Kritikerprisen i 2006 og Nordisk Råds Litteraturpris i 2008. Hendes første roman, Sten saks papir, udkom i 2012, og i 2020 modtog hun Det Danske Akademis Store Pris. To år senere fulgte Svenska Akademiens nordiske pris.
Efter sønnen Carls død i 2015 skrev hun Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, et prosalyrisk værk om sorg, som er blevet læst og oversat bredt. Romanen Øvelser i mørke fra 2024 vandt DR Romanprisen 2025, hvor læseklubbernes begrundelse fremhævede bogens komposition og dens skildring af en hovedperson, der klarer sig trods modgang.
Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidt