Tara Wigley

Tara Wigley er en britisk opskriftsforfatter og madskribent, der er bedst kendt som Yotam Ottolenghis faste skrivepartner og medforfatter på en række af hans mest populære kogebøger. Hun kom til madverdenen ad en omvej: Efter omkring ti år i forlagsbranchen, først hos det litterære agentur Abner Stein i London og siden hos forlaget Simon & Schuster, skiftede hun spor og uddannede sig på den anerkendte kokkeskole Ballymaloe i Irland. I 2011 begyndte hun at arbejde sammen med Ottolenghi, i første omgang med at teste opskrifter, men hun blev hurtigt hans faste samarbejdspartner på teksterne til hans ugentlige klumme i The Guardian og hans klummer i The New York Times.

Wigley har medvirket til flere Ottolenghi-bøger, herunder Plenty More, NOPI og Sweet, og hun står som medforfatter på Ottolenghi Simple (2018), der på dansk er udkommet som Enkelt. Bogen samler hverdagsopskrifter, der enten er hurtige, kræver få ingredienser, kan laves på forhånd eller på anden vis gør Ottolenghis køkken tilgængeligt i en travl hverdag. Hun var også medforfatter på Ottolenghi Flavour (2020) sammen med Ixta Belfrage og på Ottolenghi Comfort (2024), som hun skrev sammen med Yotam Ottolenghi, Helen Goh og Verena Lochmuller. Comfort er en bog om trøstende og nostalgisk mad med over 100 opskrifter, der trækker på forfatternes barndomsminder og rejser.

Uden for Ottolenghi-universet skrev Tara Wigley sammen med Sami Tamimi bogen Falastin, en hyldest til det palæstinensiske køkken, som de to researchede til på rejser i Palæstina. I 2023 udgav hun sin første egne bog, How to Butter Toast, en samling af opskrifter skrevet på rim. Hendes bidrag til Ottolenghis bøger ligger især i den klare, varme og præcise formidling, der gør komplekse retter overskuelige for hjemmekokke, og hun betragtes som en væsentlig årsag til, at bøgerne både er lette at bruge og fornøjelige at læse.

Med sin baggrund i både litteratur og madlavning har Tara Wigley fundet en niche som en af de mest erfarne opskriftsforfattere i det britiske madlandskab, og hendes navn på omslaget er blevet et kvalitetsstempel for læsere af Ottolenghis bøger.