Mary Shelley

Mary Shelley (1797–1851) var en engelsk forfatter, der især huskes for romanen Frankenstein, som regnes for et af de første store værker i science fiction-genren. Hun var datter af kvindesagsforkæmperen Mary Wollstonecraft og filosoffen William Godwin og voksede op i et miljø præget af radikal politisk og litterær debat. Som ung indledte hun et forhold til digteren Percy Bysshe Shelley, som hun senere giftede sig med.

Idéen til Frankenstein opstod i sommeren 1816 ved Genèvesøen, hvor Shelley sammen med blandt andre Lord Byron deltog i en konkurrence om at skrive en spøgelseshistorie. Romanen udkom anonymt i 1818 og fortæller om videnskabsmanden Victor Frankenstein, der skaber et levende væsen og derefter vender det ryggen. Bogen rejser spørgsmål om videnskabens grænser, ansvar og ensomhed, og skabningen er siden blevet en af litteraturhistoriens mest kendte figurer.

Shelley skrev også flere andre romaner, blandt dem den apokalyptiske The Last Man og den historiske Valperga, samt rejseskildringer, noveller og biografiske tekster. Efter ægtefællens død i 1822 arbejdede hun som forfatter for at forsørge sig selv og sin søn og sørgede for udgivelsen af hans digte. På dansk findes Frankenstein i flere udgaver, og romanen indgår også i samlingen Gyldendals klassikerkasse.