Gaveæske med fire noveller om drømme

Fjodor Dostojevskij (1821-1881) var en russisk forfatter og regnes blandt de største romanforfattere i verdenslitteraturen. Han blev født i Moskva som søn af en militærlæge, der arbejdede på et hospital for byens fattige, og han blev uddannet ved et militært ingeniørakademi i Sankt Petersborg. Hans første roman, Arme mennesker, udkom i 1846 og blev en succes, der åbnede døren til de litterære kredse i Sankt Petersborg.

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for sin deltagelse i Petrasjevskij-kredsen, en gruppe der diskuterede vestlig filosofi og litteratur. Dommen blev ændret i sidste øjeblik til fire års straffearbejde i Sibirien efterfulgt af tjeneste som soldat. Erfaringerne fra fangelejren satte dybe spor i forfatterskabet og ligger bag Optegnelser fra det døde hus.

Hans store romaner, blandt andre Forbrydelse og straf, Idioten og De besatte, kendetegnes ved deres skarpe skildringer af menneskets psykologi og kampen mellem tro, tvivl, skyld og frihed. Hovedværket Brødrene Karamazov, der udkom kort før hans død, samler mange af disse temaer i fortællingen om en far og hans sønner, et mord og spørgsmålet om ansvar. Dostojevskij fik stor betydning for senere tænkere som Nietzsche og Sartre og betragtes som en af eksistentialismens forløbere. Han døde i Sankt Petersborg i 1881.

Jane Austen var en engelsk romanforfatter, født i 1775 i Steventon i Hampshire og død i 1817 i Winchester. Hun voksede op i en præstefamilie på landet i Sydengland og regnes i dag for en af de mest betydningsfulde forfattere i engelsk litteratur, selv om hendes romaner udkom anonymt og kun gav hende begrænset berømmelse, mens hun levede.

Hendes forfatterskab består først og fremmest af seks store romaner, der foregår blandt den britiske landadel omkring år 1800. Med skarp ironi, præcise dialoger og et stort overblik over sociale spilleregler skildrer hun unge kvinder, hvis fremtid i høj grad afhænger af, hvem de gifter sig med, og hvilke penge og hvilken status ægteskabet fører med sig. Hun vendte sig mod den sentimentale roman fra 1700-tallet og peger frem mod 1800-tallets realisme.

Stolthed og fordom fra 1813 er hendes mest kendte værk. Romanen følger den kvikke og selvstændige Elizabeth Bennet og hendes skiftende opfattelse af den stolte og tilsyneladende kølige Mr. Darcy, og den er blevet filmatiseret og bearbejdet utallige gange. Blandt hendes øvrige romaner er Fornuft og følelse, Mansfield Park og Emma, mens Northanger Abbey og Kærlighed og svaghed udkom efter hendes død. Hendes ry voksede for alvor i årtierne efter hendes død, og bøgerne har næsten aldrig været ude af tryk siden.

Stefan Zweig var østrigsk forfatter, født i 1881 i Wien og død i 1942 i Petrópolis i Brasilien. Han voksede op i en velstående jødisk familie, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev tidligt en del af det kulturelle miljø i Wien omkring århundredskiftet. I mellemkrigstiden var han en af de mest læste forfattere i Europa.

Zweig skrev især noveller og korte romaner, hvor stærke følelser, lidenskab og psykologiske konflikter er i centrum, blandt andre Fireogtyve timer af en kvindes liv, Brændende hemmelighed og hans sidste afsluttede fortælling, Skaknovelle fra 1941. Han var også en flittig biograf og skrev om historiske skikkelser som Marie Antoinette, Maria Stuart, Joseph Fouché og Balzac. Han skrev desuden librettoen til Richard Strauss' opera Die schweigsame Frau, som nazistyret forbød efter få opførelser.

I 1934 forlod Zweig Østrig og bosatte sig i England, og efter krigsudbruddet rejste han videre via New York og Sydamerika til Brasilien. Her tog han og hustruen Lotte deres eget liv i 1942 i fortvivlelse over Europas skæbne. Erindringsbogen Verden af i går udkom efter hans død og er et personligt og vemodigt portræt af det åbne, kosmopolitiske Europa før de to verdenskrige, som han så gå tabt. Bogen regnes i dag for et af hans vigtigste værker.